Man kan ikke selv bekæmpe væggelus

Jeg er som rigtig mange andre ikke meget for at betale for ting som jeg kan ordne selv, jeg er nok det man i bredeste forstand vil kalde en handyman, men jeg må nok bare erkende, at når det kommer til væggelus, så bliver jeg sat til vægs.

Jeg var desværre så uheldig her i starten af det nye år, at jeg på en eller anden måde fik væggelus. Jeg opdagede det en mandag morgen, hvor jeg havde noget mærkeligt udslæt i hovedet og på det ene ben, og efter lidt søgen, fandt jeg ud af t jeg havde fået væggelus.

Jeg ringede til et par skadedyrsfirmaer for at forhøre mig lidt omkring hvad det ville koste at få bekæmpet væggelus, men jeg mente nu man måtte kunne gøre noget selv.

Nogle af de forslag jeg fandt på Internettet gik på at støvsuge sin seng godt og grundigt, vaske alt sit tøj ved en højere temperatur og fryse noget af det ned – hvilket jo ikke var så svært på denne årstid da det jo bare skulle uden for at ligge.

Jeg ved ikke hvor meget tid jeg har brugt på at få bugt med de pokkers væggelus, men lad mig sige det som det er – det er ikke tiden og bøvlet værd!

Selvfølgelig slog mit forsøg på at spare lidt penge fejl, og jeg måtte selvfølgelig kapitulerer og ringen efter et skadedyrsfirma der kunne bekæmpe mine væggelus.

Skriv et svar